År 1997, den 6.  maj kl. 9.30 sattes  retten i 5. afdeling  på
  domhuset af dommer V. Rønne med Mette Nikolajsen som protokol-
  fører.

  Retsmødet var ikke offentligt, og der foretoges

  Undersøgelseskommissionen

  vedrørende

  Den Færøske Banksag.

  Til stede var formanden for undersøgelseskommissionen, advokat
  Jørgen Grønborg og medlem af undersøgelseskommissionen  stats-
  autoriseret revisor Erik  Holst Jørgensen, bankdirektør  Stein
  Wessel-Aas, sekretariatschef advokat Michael Rekling samt  den
  offentlige udspørger, advokat Ebbe Mogensen.

  Den i lovens § 1, stk. 4, nævnte gruppe var repræsenteret  ved
  landsrevisor Leivur Harryson, lagtingsmedlem Helena Dam á Ney-
  stabø, professor Ove Nathan, rigsrevisor Henrik Otbo og  Mette
  Koefoed Bjørnsen.

  Advokat Søren Juul var mødt som bisidder for vidnet Eigil Møl-
  gaard.

  Som vidne mødte Knud Sørensen. Med vidnet mødte advokat Henrik
  Christrup, som bisidder.

  Dommeren indskærpede  de  tilstedeværende betydningen  af,  at
  retsmødet holdes for lukkede  døre, jf. retsplejelovens §  31,
  navnlig stk. 2.

  Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.

                           - 744 -

  Vidnet blev  foreholdt Sjóvinnubankins  (herefter benævnt  SB)
  mødereferat af mødet den 2. oktober 1992 side 3, 2. afsnit li-
  nie 4 - linie 7 (bilagshæfter vedrørende Finanstilsynet,  side
  115):

       "EM oplyste, at han fra Knud Sørensen havde fået  bekræf-
       tet, at DDB  ville stå  ved sine  forpligtelser over  for
       deres datterselskab  på  Færøerne, og  tilføre  den  nød-
       vendige garantikapital og likviditet"

  Vidnet blev endvidere foreholdt  Eigil Mølgaards forklaring  i
  retten den 27. juni 1996 side 324, første og andet afsnit:

       "Vidnet har efterfølgende fået forelagt SB's  mødereferat
       (bilagshæftet side 113ff). Uni Danielsen, der havde været
       referent, havde vanskeligheder med det danske sprog.  Uni
       Danielsen bad om hjælp, og vidnet gennemgik mødereferatet
       som et udslag af hjælpsomhed.  Der er på ingen måde  tale
       om, at tilsynet  har godkendt  mødereferatet. I  overens-
       stemmelse med helt fast praksis godkender tilsynet aldrig
       en banks mødereferat.

       Vidnet husker ikke  i dag, om  han, som det  er anført  i
       ovennævnte referat side 3, 2.  afsnit, har talt med  Knud
       Sørensen vedrørende DDB's støtte til FB. Vidnet kan  have
       samlet den  information, tilsynet  har fået  fra Duus  og
       Straarup, således at Knud Sørensen var ment som et  syno-
       nym for bankens ledelse. Vidnet  var ikke i tvivl om,  at
       DDB stod bag FB".

  Vidnet forklarer, at han ikke  har erindring om at have  givet
  det tilsagn, som fremgår  af ovennævnte uddrag af  møderefera-
  tet. Vidnet har ikke kendskab til, hvorvidt andre i Den Danske
  Bank (herefter benævnt DDB) har  givet et sådant tilsagn  over
  for Finanstilsynet. Vidnet  peger i denne  forbindelse på,  at
  det i dette mødereferat omhandlede  tilsagn rækker ud i  frem-
  tiden, og at Peter Straarup  under mødet i Finanstilsynet  den
  24. september 1992 (DDB's bilagshæfte side 62) alene gav  til-
  sagn om at løse det konkrete problem. DDB levede op til  dette
  løfte ved at  tilføre Føroya banki  (herefter benævnt FB)  den

                           - 745 -

  fornødne kapital i løbet af oktober måned 1992.

  Vidnet blev foreholdt Flemming Duus' forklaring den 22. august
  1996 til retsbogen, side 422, 3. afsnit:

       "I løbet af januar måned  1993 nævnte vidnet nogle  gange
       for Knud Sørensen, om man burde sælge aktierne i FB. Vid-
       net fandt, at det var rimeligt at overveje et salg  under
       hensyn til, at FB's  bestyrelsesformand under sin  mundt-
       lige beretning på den ekstraordinære generalforsamling  i
       december 1992 havde redegjort for, at der kunne blive be-
       hov for yderligere hensættelser i 1993, hvorfor kursen på
       FB's aktier var højst usikker. Den mundtlige beretning er
       gengivet i den skriftlige  beretning fra FB's  bestyrelse
       (FB's bilagshæfte side 122). Knud Sørensen gav udtryk for
       en vis veneration overfor DDB's aktiebesiddelse i FB.  På
       det tidspunkt havde FB lige fået tilført kapital, og  det
       blev antaget, at FB var på plads for nærværende. Knud Sø-
       rensen  havde  tilsyneladende  ikke  lyst  til  at  sælge
       aktierne, og hver gang spørgsmålet blev drøftet, blev det
       besluttet, at der ikke skulle foretages videre".

  Vidnet forklarer, at han ikke har erindring om, hvorvidt  Duus
  har stillet forslag om salg af DDB's aktiepost i FB. I den pe-
  riode havde vidnet ofte møder med Duus, og han vil ikke  afvi-
  se, at Duus kan have bragt forslaget på banen. Såfremt det har
  været tilfældet, anser han det for sandsynligt, at han har gi-
  vet et henholdende svar.
                                              Dikteret.Vedstået.

  Vidnet blev foreholdt sin forklaring  den 15. august 1996  til
  retsbogen, side 387, 2. afsnit:

       "Vidnet oplyser i denne forbindelse, at der har været ek-
       sempler på, at en moderbank ikke har ønsket at stå bag et
       datterselskab/en filial, idet den pågældende bank udøvede
       virksomhed i et samfund, hvor økonomien brød sammen".

  Vidnet blev endvidere foreholdt Eigil Mølgaards forklaring den
  27. juni 1996 til retsbogen, side 322, sidste afsnit, linie  3

                           - 746 -

  - linie 9:

       "Vidnet har aldrig været ude for, at en bank ikke støtter
       sit datterselskab. Det er af afgørende betydning for til-
       liden  til  banker,  at  de  ikke  "efterlader   ubetalte
       regninger" i datterselskaber.  Dette ligger i  bankkultu-
       ren, i særlig grad når der  er tale om en stor bank.  Det
       ville have været  meget mærkværdigt, hvis  DDB ikke  stod
       bag sin datterbank."

  Vidnet forklarer, at han under  sin forklaring den 15.  august
  1996 tænkte på Citibank og dennes datterbank/filial på  Filip-
  pinerne. På forespørgsel oplyser vidnet, at han  kender  andre
  lignende tilfælde. Han  henviser herved til  Göta Banken,  som
  blev "forladt" af Trygg  Hansa koncernen og senere  fusioneret
  ind i den statsejede Nordbanken. Fra Italien har vidnet et ek-
  sempel med  et factoringselskab,  Agrifactoring SPA,  som  var
  ejet af en række  italienske banker, herunder Banca  Nationale
  Favori, og som gik i betalingsstandsning i 1991.  Kreditorerne
  forventer, at konkursbehandlingen giver 30 % dividende til  de
  simple kreditorer. I 1992 gik garantiselskabet Svenska  Kredit
  konkurs. Dette selskab var  for hovedpartens vedkommende  ejet
  af Skandia med 32 %, Trygg Hansa med 31 % og Wasa med 10 %.

  Vidnet er principielt enig med Eigil Mølgaard i dennes  udtal-
  else til retsbogen. Han savner  dog et forbehold for den  helt
  ekstraordinære situation,  der opstår,  når  samfundsøkonomien
  bryder sammen, som det var  tilfældet på Færøerne. I en  sådan
  situation er der tale om en samfundsopgave og ikke en bankmæs-
  sig opgave.

  Vidnet aftrådte og oplyste at han frafaldt vidnegodtgørelse.

  Retten hævet kl. 10.00.
                           V. Rønne
                                            /Mette Nikolajsen

 



Justitsministeriet, Version 1.0, januar 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.jm.dk/publikationer/fr