|
År 1997, den 6. maj kl. 9.30 sattes retten i 5. afdeling på
domhuset af dommer V. Rønne med Mette Nikolajsen som protokol-
fører.
Retsmødet var ikke offentligt, og der foretoges
Undersøgelseskommissionen
vedrørende
Den Færøske Banksag.
Til stede var formanden for undersøgelseskommissionen, advokat
Jørgen Grønborg og medlem af undersøgelseskommissionen stats-
autoriseret revisor Erik Holst Jørgensen, bankdirektør Stein
Wessel-Aas, sekretariatschef advokat Michael Rekling samt den
offentlige udspørger, advokat Ebbe Mogensen.
Den i lovens § 1, stk. 4, nævnte gruppe var repræsenteret ved
landsrevisor Leivur Harryson, lagtingsmedlem Helena Dam á Ney-
stabø, professor Ove Nathan, rigsrevisor Henrik Otbo og Mette
Koefoed Bjørnsen.
Advokat Søren Juul var mødt som bisidder for vidnet Eigil Møl-
gaard.
Som vidne mødte Knud Sørensen. Med vidnet mødte advokat Henrik
Christrup, som bisidder.
Dommeren indskærpede de tilstedeværende betydningen af, at
retsmødet holdes for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 31,
navnlig stk. 2.
Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar.
- 744 -
Vidnet blev foreholdt Sjóvinnubankins (herefter benævnt SB)
mødereferat af mødet den 2. oktober 1992 side 3, 2. afsnit li-
nie 4 - linie 7 (bilagshæfter vedrørende Finanstilsynet, side
115):
"EM oplyste, at han fra Knud Sørensen havde fået bekræf-
tet, at DDB ville stå ved sine forpligtelser over for
deres datterselskab på Færøerne, og tilføre den nød-
vendige garantikapital og likviditet"
Vidnet blev endvidere foreholdt Eigil Mølgaards forklaring i
retten den 27. juni 1996 side 324, første og andet afsnit:
"Vidnet har efterfølgende fået forelagt SB's mødereferat
(bilagshæftet side 113ff). Uni Danielsen, der havde været
referent, havde vanskeligheder med det danske sprog. Uni
Danielsen bad om hjælp, og vidnet gennemgik mødereferatet
som et udslag af hjælpsomhed. Der er på ingen måde tale
om, at tilsynet har godkendt mødereferatet. I overens-
stemmelse med helt fast praksis godkender tilsynet aldrig
en banks mødereferat.
Vidnet husker ikke i dag, om han, som det er anført i
ovennævnte referat side 3, 2. afsnit, har talt med Knud
Sørensen vedrørende DDB's støtte til FB. Vidnet kan have
samlet den information, tilsynet har fået fra Duus og
Straarup, således at Knud Sørensen var ment som et syno-
nym for bankens ledelse. Vidnet var ikke i tvivl om, at
DDB stod bag FB".
Vidnet forklarer, at han ikke har erindring om at have givet
det tilsagn, som fremgår af ovennævnte uddrag af møderefera-
tet. Vidnet har ikke kendskab til, hvorvidt andre i Den Danske
Bank (herefter benævnt DDB) har givet et sådant tilsagn over
for Finanstilsynet. Vidnet peger i denne forbindelse på, at
det i dette mødereferat omhandlede tilsagn rækker ud i frem-
tiden, og at Peter Straarup under mødet i Finanstilsynet den
24. september 1992 (DDB's bilagshæfte side 62) alene gav til-
sagn om at løse det konkrete problem. DDB levede op til dette
løfte ved at tilføre Føroya banki (herefter benævnt FB) den
- 745 -
fornødne kapital i løbet af oktober måned 1992.
Vidnet blev foreholdt Flemming Duus' forklaring den 22. august
1996 til retsbogen, side 422, 3. afsnit:
"I løbet af januar måned 1993 nævnte vidnet nogle gange
for Knud Sørensen, om man burde sælge aktierne i FB. Vid-
net fandt, at det var rimeligt at overveje et salg under
hensyn til, at FB's bestyrelsesformand under sin mundt-
lige beretning på den ekstraordinære generalforsamling i
december 1992 havde redegjort for, at der kunne blive be-
hov for yderligere hensættelser i 1993, hvorfor kursen på
FB's aktier var højst usikker. Den mundtlige beretning er
gengivet i den skriftlige beretning fra FB's bestyrelse
(FB's bilagshæfte side 122). Knud Sørensen gav udtryk for
en vis veneration overfor DDB's aktiebesiddelse i FB. På
det tidspunkt havde FB lige fået tilført kapital, og det
blev antaget, at FB var på plads for nærværende. Knud Sø-
rensen havde tilsyneladende ikke lyst til at sælge
aktierne, og hver gang spørgsmålet blev drøftet, blev det
besluttet, at der ikke skulle foretages videre".
Vidnet forklarer, at han ikke har erindring om, hvorvidt Duus
har stillet forslag om salg af DDB's aktiepost i FB. I den pe-
riode havde vidnet ofte møder med Duus, og han vil ikke afvi-
se, at Duus kan have bragt forslaget på banen. Såfremt det har
været tilfældet, anser han det for sandsynligt, at han har gi-
vet et henholdende svar.
Dikteret.Vedstået.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring den 15. august 1996 til
retsbogen, side 387, 2. afsnit:
"Vidnet oplyser i denne forbindelse, at der har været ek-
sempler på, at en moderbank ikke har ønsket at stå bag et
datterselskab/en filial, idet den pågældende bank udøvede
virksomhed i et samfund, hvor økonomien brød sammen".
Vidnet blev endvidere foreholdt Eigil Mølgaards forklaring den
27. juni 1996 til retsbogen, side 322, sidste afsnit, linie 3
- 746 -
- linie 9:
"Vidnet har aldrig været ude for, at en bank ikke støtter
sit datterselskab. Det er af afgørende betydning for til-
liden til banker, at de ikke "efterlader ubetalte
regninger" i datterselskaber. Dette ligger i bankkultu-
ren, i særlig grad når der er tale om en stor bank. Det
ville have været meget mærkværdigt, hvis DDB ikke stod
bag sin datterbank."
Vidnet forklarer, at han under sin forklaring den 15. august
1996 tænkte på Citibank og dennes datterbank/filial på Filip-
pinerne. På forespørgsel oplyser vidnet, at han kender andre
lignende tilfælde. Han henviser herved til Göta Banken, som
blev "forladt" af Trygg Hansa koncernen og senere fusioneret
ind i den statsejede Nordbanken. Fra Italien har vidnet et ek-
sempel med et factoringselskab, Agrifactoring SPA, som var
ejet af en række italienske banker, herunder Banca Nationale
Favori, og som gik i betalingsstandsning i 1991. Kreditorerne
forventer, at konkursbehandlingen giver 30 % dividende til de
simple kreditorer. I 1992 gik garantiselskabet Svenska Kredit
konkurs. Dette selskab var for hovedpartens vedkommende ejet
af Skandia med 32 %, Trygg Hansa med 31 % og Wasa med 10 %.
Vidnet er principielt enig med Eigil Mølgaard i dennes udtal-
else til retsbogen. Han savner dog et forbehold for den helt
ekstraordinære situation, der opstår, når samfundsøkonomien
bryder sammen, som det var tilfældet på Færøerne. I en sådan
situation er der tale om en samfundsopgave og ikke en bankmæs-
sig opgave.
Vidnet aftrådte og oplyste at han frafaldt vidnegodtgørelse.
Retten hævet kl. 10.00.
V. Rønne
/Mette Nikolajsen
|